Bekæmpelse af alle former for skadedyr

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Møl.

MØL I TEKSTILER

HUMLEVOKSMØL

KLISTERMØL

MELMØL I HUS- HOLDNINGEN

MELMØL I INDUSTRIEN

TOFARVET FRØMØL

 

 

 

MØL I FØDEVAREINDUSTRIEN

froemoel1Flere mølarter er undertiden årsag til problemer i industrivirksomheder, eksempelvis på chokoladefabrikker, hos morgensmadsproducenter og hos producenter af foder til hunde og katte. Hyppigst ser man skade forårsaget af det tofarvede frømøl (Plodia interpunctella) og kakaomøllet (Ephestia elutella), men enkelte andre arter kan komme ind i billedet som skadedyr f.eks. daddelmøllet (Ephestia cautella).

Arnesteder

Møllene bringes ofte ind i virksomheden med råvarer som nødder, mandler, frø, korn og lignende, selvom man ved senere reklamationer ser, at larverne også kan gnave af det færdige produkt. Har man først møl i fabrikken, så der kan ske æglægning på færdigvarerne, må de nyklækkede larver klare sig med, hvad der tilfældigvis er i pakningerne. De trives ikke lige godt i alle varer, men selv lakrids kan angribes, og én lille larve er nok til at forårsage en reklamation.
Møllene er kun lidt aktive i stærkt lys og flyver mest i tusmørke. Et mindre angreb kan derfor være til stede i længere tid, uden at man bliver opmærksom på det. De hvilende møl sidder ofte på loftet og det øverste af væggene i de mørkeste dele af lokalet.
Opdager man møl, er det vigtigt at finde frem til arnestedet. Det kan være begrænset til et enkelt parti råvarer, men ofte vil man ved omhyggelig gennemgang af fabrikken finde andre angreb. Det kan dreje sig om spildte rester under hylder, skabe og paneler, der ikke slutter tæt, i hule sokler, rørgrave under gulvet, i gamle pakkematerialer eller i en lille rest af et gammelt råvareparti. I de  afskærmede dele af  maskinerne i fabrikationslokalerne kan der ligeledes samle sig tilstrækkeligt med materiale til, at møl kan yngle. Selv tilsyneladende ubetydelige mængder spild kan opretholde et lille angreb, som kan brede sig til andre varer, når chancen er der.

Forebyggelse

Alle varer bør opbevares så køligt som muligt for at undgå, at eventuelle angreb af møl udvikler sig yderligere. Varer, der opbevares i en længere periode, bør jævnligt kontrolleres for tegn på angreb af møl. Det kan være en nyttig foranstaltning at opstille fælder rundt omkring i virksomheden. Til dette formål fås feromonfælder, der effektivt registrerer et begyndende angreb. Dette kan eventuelt suppleres med stikprøvekontrol af indkommende varer.
froemoel2Grundig og jævnlig rengøring af de steder, hvor der kan opsamles spild fra produktionen, er meget vigtig. Ved nyindretning, udskiftning og reparation vil det være praktisk, at reoler, skabe, borde, maskiner og lignende enten når fuldstændig til gulvet uden hul sokkel eller står så meget fri af gulvet, at man kan komme til at gøre ordentligt rent.
Det er en god ide at holde råvarer og færdigvarer adskilt, så eventuelle møl ikke kan flyve direkte fra råvaren over i færdigvaren. Det samme gælder gælder den emballage, som færdigvaren skal pakkes i. Møllarverne kan i deres søgen efter et sted at forpuppe sig krybe over i kartoner, bølgepap og lignende, hvor de spinder sig ind. Med emballagen kan man risikere at slæbe dem med over i andre lokaler, hvor pakningen foregår, eller placere en smittekilde i umiddelbar nærhed af færdigvarerne.

Bekæmpelse

Jo hurtigere, der bliver sat ind, jo mindre spredning er der sket. Et angreb, der bliver opdaget, mens der endnu kun er larver i råvaren, er et langt mindre problem end et, hvor møllene har fået tid til at sprede sig og lægge æg forskellige steder i virksomheden.
Af direkte bekæmpelsesmidler er der kun et begrænset antal, der kan finde anvendelse. De fleste er uegnede på grund af deres giftighed for mennesker eller på grund af deres lugt. Hvilke midler, der kan anvendes, afhænger af virksomhedens produktion.

Sprøjtemidler 

Sprøjtning med aerosoler beregnet til bekæmpelse af flyvende insekter kan udføres i lokaler med mange flyvende møl. Virkningen er kortvarig, og skal derfor bruges med et par dages mellemrum, så længe man ser voksne møl. Behandlingen bør iværksættes, så snart man ser de første møl, og froemoel3fortsætte, så længe nyklækkede møl bliver ved med at vise sig. På den måde kan man forhindre ny æglægning og derved bremse angrebet. Det er bedst at sprøjte sent om eftermiddagen eller om aftenen, så lidt af midlet endnu står i luften, når møllenes flyveaktivitet begynder ved mørkets frembrud. I de tilfælde, hvor der opbevares eller forarbejdes fødevarer i lokalerne, bør man kun anvende midler, der er godkendt til formålet.
Ved denne form for sprøjtning kan man ikke regne med en nævneværdig virkning over for de larver og pupper, der er gemt i eksempelvis råvarer, færdigvarer og emballage. Disse må behandles specielt på en af de nedenfor nævnte måder eller eventuelt kasseres.
Overfladebehandling med sprøjtemidler, der indeholder aktivstoffer med langtidseffekt, kan benyttes mod omstrejfende larver. Disse midler er mere giftige og skal bruges med omtanke. De må ikke anvendes på  overflader, der  kommer i kontakt med levnedsmidler. De kan f.eks. anvendes på steder, hvor larver  kryber op ad vægge fra et angrebet parti.  Et spærrebælte sprøjtet på oppe under loftet vil forgifte larverne, efterhånden som de når op, og endnu have virkning, selv om der flere måneder efter udvikler sig møl af de larver, der er undsluppet. Er man opmærksom på særlige områder af loft eller vægge, hvor møllene ynder at sidde, kan de også med fordel behandles med et af disse sprøjtemidler.

Kulde-/varmebehandling

Det er altid en fordel, at varerne opbevares så køligt som muligt. For de arter af møl, der er nævnt i denne vejledning går udviklingen i stå ved temperaturer under 10oC. Daddelmøl kan ikke tåle temperaturer under frysepunktet. For de øvrige arter gælder det, at alle stadier dræbes på 1 døgn ved -18oC eller en uge ved -7oC. Opbevaring af varerne i kølehus kan således være en løsning.
Mindre partier af råvarer, som tåler opvarmning, kan varmebehandles. En gennemvarmning til 60oC i 10 minutter er nok til at dræbe alle udviklingsstadier. Det er dog vigtigt at tilrettelægge opvarmningen, så insekterne ikke har mulighed for at krybe ud og undslippe, når varmepåvirkningen starter.

IPM

Principperne bag ved IPM (Integrated Pest Management) kan med fordel benyttes. Dette system er baseret på at samordne alle tilgængelige tiltag med henblik på at opnå en tidlig registrering af problemer, således at en effektiv bekæmpelse kan udføres i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.

Til toppen

MØL I TEKSTILER

De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske dyr. Det stammer fra varme egne, og først da kakkelovnene for alvor slog igennem i slutningen af 1700-tallet, kunne det trives i vores boliger. Pelsmøllet er derimod en gammel dansk art, og det findes også på naturlige levesteder som f.eks. i fuglereder.

Biologi

klaedemoel1Møl kan lægge mellem 100 og 150 æg i deres levetid. Æggene er ganske små, hvidlige og svære at få øje på, da de ofte lægges i folderne i stoffet og mellem hårene i tæpper, pelsværk og lignende. Når folk mener at have set mølæg, er det næsten altid larvernes ekskrementer, de har set. Disse er også afrundede og meget lettere at få øje på. Mølæggene ligger ganske løst og er meget skrøbelige, så mange af dem vil blive ødelagt ved almindelig rengøring, hvor tingene bankes, børstes eller støvsuges.

Afhængig af temperaturen kommer larverne ud af æggene efter 4-8 dage. Er temperaturen omkring 0°C eller lavere, dør de i løbet af tre uger uden at klække.

Den korteste tid, larven kan nå at blive fuldvoksen på, er 6-7 uger, men det forudsætter, at den holdes på en næringsrig kost og ved en temperatur på ca. 25°C. I praksis må man regne med noget længere tid, om sommeren mindst 8-10 uger og om vinteren i uopvarmede rum adskillige måneder.

Den korteste tid, larven kan nå at blive fuldvoksen på, er 6-7 uger, men det forudsætter, at den holdes på en næringsrig kost og ved en temperatur på ca. 25°C. I praksis må man regne med noget længere tid, om sommeren mindst 8-10 uger og om vinteren i uopvarmede rum adskillige måneder.

Både klædemøllets og pelsmøllets larver omgiver sig med klæbrige, tynde tråde, som de selv spinder. Til spindet klæbes afgnavede partikler fra føden og dyrets egne ekskrementer. Spindene beskytter sandsynligvis larverne mod udtørring.

Klædemøllets spind er fastklæbet til underlaget, og larven kan krybe frem og tilbage i det. Når den har ædt, hvad der er inden for rækkevidde, forlænges det. Pelsmøllarvens spind er derimod et løst rør, som den slæber rundt med sig. Mens klædemøllets larve bliver og forpupper sig i sit spind, hvor den er opvokset, vandrer pelsmøllarven ofte, når den er udvokset, op ad væggene og forpupper sig i revner mellem væg og loft, under lister og lignende steder. Konstaterer man angreb af pelsmøl, må man derfor også huske at sprøjte sådanne steder.

Skade

Et angreb af møl afsløres i mange tilfælde ved, at man ser de voksne møl flyve rundt i beboelsen, mens larverne derimod lever mere skjult på mørke og uforstyrrede steder f.eks. i uldtøj og pelsværk, der ikke bruges så tit, i møbelbetræk og i uldtæpper, under reoler, skabe og sofaer.

Det er larverne, der forårsager skaden, da de voksne møl ikke tager næring til sig. Alligevel bør man også bekæmpe de voksne møl for at forhindre, at de formerer sig.

I tæpper eller pelsværk bider larverne hårene over ved grunden, og man opdager først skaden, når store totter på denne måde er blevet løse. I uldtøjet gnaver larverne også trådene over, så der bliver huller, men ofte vil man også kunne se larver, spind, larvehylstre og ekskrementer. Møbelbetræk angribes for det meste fra indersiden, og det, man kan se, er, at enkelte tråde i betrækket brister.

Klædemøllene har tilpasset sig til at leve af hornstof (keratin), som er hovedbestanddelen af uld, pelse og fjer. De kræver imidlertid også et tilskud af de proteiner, som findes i f.eks. pletter af fedt, blod, sved og urinstof. Naturgarn, som ikke er affedtet, er derfor bedre føde for larverne end andet uldgarn, der ikke indeholder alle de stoffer, larverne har behov for. Tilskuddet af anden næring end det rene hornstof er så vigtigt, at helt små larver - i modsætning til de større - ikke kan fuldføre udviklingen i helt rent uldtøj. Sultne larver kan forsøgsvis gnave af alt muligt, så man en gang imellem kan opleve at få mølhuller i bomuld eller andre ting, som ellers ikke angribes.

Bekæmpelse

klademoel2Ved møl i uldtøj eller andet, der opbevares i skabe og skuffer, tømmes disse for tøj, og tøjet behandles efter én af følgende metoder. Vask i vaskemaskine og efterfølgende tørring vil slå møl, larver og æg ihjel. Kemisk rensning på renseri vil også sikre, at f.eks. pelse eller tæpper er mølfri. Alle stadier af møllene vil efter 2-3 døgn i fryseren ved ¸18°C være døde, så denne metode kan benyttes til bekæmpelse i tøj og mindre tæpper. Det er ikke hensigtsmæssigt at bruge insektmidler direkte på beklædningsgenstande.

Skuffer og skabe, hvor det mølangrebne har været opbevaret, støvsuges grundigt og behandles eventuelt efterfølgende med et flydende mølmiddel. Drejer det sig om pelsmøl, skal man være opmærksom på, at larverne kan have gemt sig i sprækkerne i skabet, i skuffen og ved loftet eller i æsker, poser og lignende, der opbevares sammen med det mølangrebne. Det er derfor vigtigt, at sådanne steder undersøges nøje og eventuelt behandles med et mølmiddel.

Er der tale om store gulvtæpper eller møbler, bør disse gøres grundigt rent med en støvsuger eller bankes med tæppebanker og efterfølgende støvsuges. En streng frostperiode kan udnyttes, hvis man har mulighed for at stille møbler eller hænge tæpper udenfor. Det skal fryse mindst en halv snes grader, i hvert fald om natten, og møbler og tæpper skal ind i varmen om dagen et par døgn i træk. Møllene kan godt tåle kuldegrader i længere tid, men dræbes hurtigt ved vekslende kulde og varme. Har man ikke mulighed for dette, kan møbler og gulvtæpper – efter grundig rengøring – behandles med et flydende mølmiddel. Disse midler indeholder aktivstoffet permethrin; de har langtidseffekt og kan fås i handlen som aerosoler eller sprøjtemidler til forstøvning. Brugsanvisningen skal altid følges nøje på de midler, der anvendes til bekæmpelse af møl.

I sammenhæng med ovenstående er det vigtigt at få undersøgt alle de steder, hvor møllene har mulighed for at udvikle sig, så eventuelle angreb bekæmpes på samme tid.

Flyver der mange møl rundt i beboelsen, kan de bekæmpes med en insektspray beregnet til brug mod flyvende insekter drejer det sig kun om nogle stykker, dræbes de med håndkraft.

Efterfølgende er det en god idé, at det rene, mølfri uldtøj  pakkes i tætte plastic- eller papirsposer, hvis det ikke bruges jævnligt. Søg eventuelt råd hos en pelsforhandler vedrørende opbevaring af pelsværk. Hold ekstra øje med gulvtæpper og møbler, især på de steder hvor man ikke kommer så ofte med støvsugeren.

Forebyggelse

Uldtøj, garn og lignende, der ikke bruges jævn­ligt eller gemmes væk om sommeren, bør pakkes i fuld­stændig tætte plastic- eller papirsposer. Det er selv­følgelig vigtigt, at man sørger for, at tøjet er møl­frit, inden det pakkes væk. Vedrørende opbevaring af pelsværk, bør man søge råd og vejledning klaedemoelhos forhandleren.

I handlen fås ”mølhængere”, der er papirstrimler imprægneret med insektgift, som afgives i luftform. De kan enten hænges i klædeskabe, dragtposer og lignende eller lægges mellem tøjet på hylder i skabe og i skuffer. Det forudsætter, at ovennævnte er meget tætte, da ”mølhængerne” ellers ikke vil have nogen effekt.

Særligt udsatte møbler og tæpper kan eventuelt behandles forebyggende med et flydende mølmiddel, der indeholder permethrin. Mange møbelstoffer og tæpper er på forhånd imprægneret mod møl. Midlet påføres garnerne under farveprocessen og trænger ind i selve uldfibrene og beskytter garnet hele dets levetid. Forhandleren vil kunne oplyse, om tæpper eller møbler er beskyttet mod møl.

Til toppen

HUMLEVOKSMØL

Humlevoksmøllet (Aphomia sociella).

Er en forholdsvis stor mølart, der kan blive op til 2 cm lang og have et vingefang på ca. 4 cm. Det voksne møl har grålige vinger med sorte pletter og et sort siksakmønster bagest på forvingerne. humlevoksmoelLarverne er smørgule med et rødbrunt hoved og kan blive op til 27 mm lange. Som navnet antyder, findes larverne ofte i humlebiboer, men de kan også trives i gedehamsereder, fuglereder og i sjældne tilfælde i honningbistader. De lever af det organiske stof, som findes i boet hos humlebier, f.eks. af vokskrukkerne og deres indhold af blomsterstøv, men de kan også forgribe sig på selve bilarverne. Når møllarverne er fuldvoksne, vandrer de ud fra boet, og på et beskyttet sted i nærheden spinder de et fælles puppespind, i hvilket hundreder af pupper kan være spundet sammen af en usædvanlig stærk silke. Det er ofte dette puppespind, som man finder, f.eks. mellem havemøbler der er stillet væk for vinteren eller i brændestablen. Mange gange er pupperne spundet så fast til underlaget, at de er svære at fjerne, eller nogle ting er ligefrem blevet klistret sammen.

Da humlebier og gedehamse jo ofte bygger på lofter og i hulmure, kan man lejlighedsvis blive udsat for invasion af humlevoksmøllets larver og undertiden også af de voksne sommerfugle.

Larverne kan gnave sig lidt ned i underlaget, inden de forpupper sig for at danne et leje for det fælles puppespind. Dette kan forårsage overfladiske skader på vægge, gulve, havemøbler, eller hvis det f.eks. er et klædeskab, de har udset sig, kan der ske skade på tøj og lignende. Normalt er de dog helt harmløse, og da møllene iøvrigt ikke angriber tøj eller andet i huset, behøver man ikke bekæmpe dem. Vil man trods alt helst undgå denne invasion, er det bedste, man kan gøre, at fjerne gedehamse- og humlebiboer i huset. Det kan gøres uden risiko og uden at genere humlebierne i november-december måned, idet boerne kun benyttes én sæson og forlades om efteråret.

KLISTERMØL

Klistermøllet (Endrosis sarcitrella).

Har fået sit navn, fordi det i ældre tid kunne leve i fugtige uopvarmede rum med tapet på væggene. Larverne levede bl.a. af det melklister, som tapetet var sat op med. Det voksne klistermøl kendes på sit kridhvide hoved og bryst. Larverne er hvidlige med et mørkt hoved og bliver op til 12 mm lange.

Biologi og skade

klistermoelKlistermøllets larver er praktisk talt altædende og i naturen lægges æggene ofte i fuglereder. Reder med gråspurve, duer, svaler og alliker huser ofte en bestand af klistermøllarver, som lever af foderrester og af dun og fjer. Desuden kan de leve i gedehamseboer.

Angreb af klistermøl i fugtige gamle tapeter ses næppe mere; men møllene kan også i sjældne tilfælde angribe tekstiler. Da de som sagt kræver fugtige forhold, kan de f.eks. leve, hvor væg-til-væg-tæpper er lagt på klamme gulve. I disse tilfælde angriber de normalt helt ude ved panelerne.

Klistermøl kan også optræde som skadedyr i kornlagre og i fødevarer som f.eks. mel og grynvarer, der opbevares for fugtigt.

Forebyggelse og bekæmpelse

Den bedste måde at forebygge angreb af tekstilmøl på er ved at sørge for, at der ikke er fugtige forhold i boligen. Fødevarer og tekstiler bør opbevares under tørre forhold.

I vore dage vil klistermøllet næppe have mange muligheder for at etablere sig inden døre, da nutidens boliger er for tørre. Dukker der enkelte møl op i beboelsen, vil der som regel være tale om tilfældige gæster. Møllene vil sandsynligvis stamme fra enten en fugle­rede eller et gedehamsebo. Drejer det sig kun om et lille antal møl, er der ingen grund til at foretage en bekæmpelse.

Optræder klistermøllene i et generende stort antal, må man undersøge, om de kan stamme fra en fuglerede f.eks. i ventilationskanalen. I disse tilfælde kan man fjerne reden og eventuelt behandle omgivelserne med et insektmiddel.

Angreb i tekstiler kan klares ved en udtørring, vask, frysning eller en behandling med et af de gængse flydende mølmidler.

Til toppen

MELMØL I HUSHOLDNINGEN

Melmøllet (Ephestia kuehniella).

melmoel1Stammer sandsynligvis fra Tyrkiet, og herfra blev det ført til Amerika. I 1877 blev det for første gang konstateret i Europa i et parti amerikansk hvede. I dag er det udbredt over hele verden. I private husholdninger ser man sjældent melmøl. Har man møl i madvarene, drejer det sig oftest om tofarvet frømøl. Melmøl er derimod udbredt i møllerier, bagerier og virksomheder, hvor mel og andre mølleriprodukter opbevares.
Melmøllet har ret smalle vinger med en spændvidde på 20-22 mm. Forvingerne er blygrå med mørke zigzag-formede tværlinier og prikker, og bagvingerne er lysegrå og har frynser langs bagkanten. Larven, der bliver 15-19 mm lang, er enten hvid, lyserød eller lysegrøn.

Biologi og skade

Det voksne møl kan med sin snabel optage flydende føde, men tager normalt ikke næring til sig. Det er lyssky og sidder om dagen stille på mørke steder. Ved daggry og i tusmørke kan man opleve møllene flyve omkring for at finde en mage eller et egnet sted til æglægning. Parringen finder sted kort efter, at møllet er udklækket, og få timer senere begynder hunnen at lægge æg. De lægges løst i mel eller andre egnede madvarer.

Et hunmøl lægger i gennemsnit 200 æg. Efter 4-14 dages forløb udklækkes larverne, der straks begynder at æde og spinde en klæbrig tråd. Larvens ekskrementer og de fødevarer, som larven lever af, klistres efterhånden fast i spindet. Mel, klid, gryn og lignende bliver på grund af spinderiet klumpede og får en gråbrun farve  samt en ubehagelig lugt.

Larven er lyssky og holder ligesom møllet til på mørke steder. Når larven er udvokset, kravler den op til overfladen af det materiale, den har levet i. Herefter vil den opsøge et beskyttet sted i en revne, sprække eller i emballagen hvor den forpupper sig. Inden forpupningen spinder den et tæt hylster uden om sig selv. Puppetiden varer 17-20 dage. Ved 18oC varer hele udviklingen 3 måneder, ved 28oC kun 41 dage. I uopvarmede rum ligger larverne i dvale om vinteren i et tæt  spind.

Larverne findes ofte i hvedemel, men de æder i øvrigt alle andre melsorter og mølleriprodukter. De kan også leve af korn, frø, tørrede frugter, mandler, pasta og lignende.

Forebyggelse og bekæmpelse

Dukker melmøllene op i en privat husholdning, viser det sig næsten altid, at de stammer fra en pose mel eller gryn. I de fleste tilfælde findes der kun en enkelt larve og lidt spind, og som regel vil man ikke opleve yderligere problemer. Har angrebet været mere omfattende, vil larver og voksne møl ofte have spredt sig i køkkenet. Varer, der er stærkt angrebet, bør kasseres. Let beskadigede varer kan reddes ved gennemvarmning i en time ved 55oC eller ved et døgn i en dybfryser ved -18oC.

Vær opmærksom på, at selv om alle angrebne varer er smidt væk, kan der stadig sidde pupper gemt i revner og sprækker i skabe og skuffer. En grundig støvsugning i revner og sprækker kan afhjælpe mange problemer. For at undgå at undslupne larver udvikler sig til møl og på ny lægger æg i madvarerne, bør disse opbevares i tætsluttende beholdere. De voksne møl, der eventuelt flyver rundt i køkkenet, kan bekæmpes med en insektspray beregnet til brug mod flyvende insekter.

Til toppen

MELMØL I INDUSTRIEN

Melmøllet (Ephestia kuehniella).

melmoelindustri1Hører vist nok oprindelig hjemme i Indien. Herfra kom det til Amerika, og i 1877 fandtes det første gang i Europa i et parti amerikansk hvede. Siden er det blevet udbredt over hele verden og er blevet så almindeligt i vor verdensdel, at det nu findes i hver eneste mølle foruden i utallige bagerier og i øvrigt i så godt som alle virksomheder, hvor mel og andre møl­leriprodukter opbevares.

Melmøllet har ret smalle vinger med en spændvidde på 20-25 mm. Forvingerne er blygrå med mørke zig-zag-formede tværlinier og prikker, bagvingerne er lysegrå og har frynser langs bagkanten. Larven, der bliver 15-19 mm lang, er hvid, lyserød eller lysegrøn.

Biologi og skade

Det voksne møl kan med sin snabel optage flydende føde, men tager normalt ikke næring til sig. Det er lyssky og sidder om dagen stille på mørke steder. I tusmørket flyver det livligt omkring for at finde en melmoelindustri2mage eller et egnet sted til æglægningen. Parringen finder sted kort efter, at møllet er udklækket, og få timer senere begynder hunnen at lægge æg. De lægges løst i mel eller andre egnede stoffer. Gennemsnitlig lægges ca. 200. Efter 7-14 dages forløb udklækkes larverne, der straks begynder at æde og spinde. Dette spinderi, der fortsætter, til de forpupper sig, er til lige så stor gene og skade, som  den forurening, de i øvrigt bevirker. Silketråden, de spinder, udskilles af en kirtel i underlæben. Den består i virkeligheden af to tråde indsmurt og sammenklistret med et klæbrigt sekret, hvor mel - eller hvad de ellers lever i - samt deres ekskrementer straks hænger fast. Mel, klid, gryn og lignende bliver ved spinderiet hurtigt klumpet, det farves gråbrunt af ekskrementerne og får en ubehagelig lugt.

Larven er lyssky ligesom møllet og holder til på mørke steder. Når larverne er udvoksede, kravler de enten ud til overfladen af det, de har levet i, eller også begiver de sig på vandring for at finde en revne i træværket eller et lignende sted, hvor de i ro og mag kan forpuppe sig. Inden forpupningen spinder de et tæt hylster uden om sig. Puppetiden varer 17-20 dage. Ved 18oC varer hele udviklingen 3 måneder, ved 28oC kun 41 dage. I uopvarmede rum ligger larverne i dvale om vinteren i et  tæt  spind, men allerede i marts begynder de at æde, og i slutningen af april udvikles den første generation af møl. I møllerier, bagerier, private husholdninger og andre steder, hvor der er varmt om vinteren, udvikles mindst fire generationer om året, hvilket vil sige, at der til stadighed findes møl og larver på alle udviklingstrin.

Larverne foretrækker hvedemel, men æder i øvrigt alle andre melsorter og mølleriprodukter, foruden korn og frø samt tørrede frugter, mandler, pasta og lignende. I møller, hvor de findes i større antal, kan rør, tragte og sigter tilstoppes af sammenspundet mel, også selv om sigterne er i konstant bevægelse. Desuden kan larverne gnave huller i selve sigterne.

Forebyggelse og bekæmpelse,
Møllerier, bagerier og lagre

Det er meget vanskeligt at undgå at få melmøl ind i en virksomhed. Det, der medfører den største risiko, er dog nok returvarer og returemballage, og disse bør derfor opbevares adskilt fra produktionslokaler og lagre.

melmoelindustri3I øvrigt er renlighed den bedste forholdsregel. Mel og støv må aldrig blive liggende i hjørner og kroge, da der omgående vil blive lagt æg i det. Rør og kanaler må regelmæssigt renses med børster for det mel, der bliver hængende på siderne, og i øvrigt må maskinerne og selve rummene renses med korte mellemrum. Revner og sprækker må så vidt muligt undgås. Melsække må ikke ligge op ad væggene eller direkte på gulvet, men på lave bænke, således at der kan fejes under dem. Rum, der anvendes til opbevaring af mel, må være velventilerede, således at varerne holdes tørre, og temperaturen bliver så lav som muligt.

Meget få insektmidler er egnet til bekæmpelse af melmøl. De fleste er uegnede på grund af deres giftighed for mennesker eller på grund af deres lugt. Sprøjtemidler, som kun indeholder pyrethrin og piperonylbutoxyd, kan dog bruges; de er ikke særlig akut giftige for mennesker, og da de nedbrydes hurtigt, er der ingen forureningsproblemer. 

For alle pyrethrinholdige midler gælder, at virkningen er kortvarig, og at de derfor må bruges med et par dages mellemrum, så længe man ser møl. Mod larver, der er gemt inde i et angrebet vareparti, kan man ikke påregne nævneværdig virkning; kun de, der sidder yderst, vil blive dræbt. Pupperne sidder i reglen også for godt gemt til at blive ramt, men starter behandlingen, så snart de første møl observeres, og fortsætter man så længe, nyklækkede møl bliver ved at vise sig, kan man forhindre ny æglægning og derved bremse angrebet. Det er bedst at sprøjte sent om eftermiddagen eller om aftenen, så lidt af midlet endnu står i luften, når møllenes aktivitet begynder ved mørkets frembrud.

Overfladebehandling med sprøjtemidler der indeholder aktivstof­fer med langtidseffekt kan også benyttes. De er er mere giftige og skal bruges med omtanke. Midlerne må ikke anvendes på  overflader, der  kommer i kontakt med levneds­midler. De kan f.eks. anvendes på steder, hvor larver  kryber op ad vægge fra et angrebet parti.  Et spærrebælte sprøjtet på oppe under loftet vil forgifte larverne, efterhånden som de når op, og endnu have virkning, selv om der flere måneder efter udvikler sig møl af de larver, der er undsluppet. Er man opmærksom på særlige områder af loft eller vægge, hvor møllene ynder at sidde, kan de også med fordel behandles med et af disse sprøjtemidler.

Sprækker ved rørgennemføringer, lister, paneler osv. kan også behandles. Den store fordel ved midlerne er deres lange holdbarhed (flere måneder). De kan dog hurtigt dækkes af melstøv og mister derved deres virkning.

Bageri-siloer

Små melsiloer, der rummer nogle få tons mel, er blevet almindelige i bagerierne. De har vist sig at medføre ulemper i form af skadedyrsangreb, f.eks. mel­møl, hvis larver spinder melet sammen til en kom­pakt masse. Det mel, som leveres fra møllerne, inde­holder imidlertid ikke flere skadedyr end før, men bageri-siloerne kan give de få, der (altid) er til stede, særdeles gode vilkår. Fejlen er, at en rest gammelt mel i reglen er til stede, når siloen løbende fyldes op. 

melmoelindustri4Denne rest kan indeholde skadedyr nok til at vedligeholde en livskraftig bestand. Den bedste forsikring mod masseforekomster af skadedyr i melet er en fuldstændig tømning og omhyggelig indvendig rengøring af bageri-siloerne mindst hver 3. måned. Det vil i praksis sige, at man ikke skal fylde mere i siloen, end man kan nå at bruge op i løbet af et kvart år. Når siloen er tømt, bør den fejes og støvsuges indvendig, før der igen kommer mel i. Nogle silotyper leveres som elementer, der skrues sammen i en udvendig fals. Der opstår herved adskillige løbende meter dybe revner i siloens inderside. Revnerne er umulige at rengøre, og derfor er det klogt at spartle dem ud og male dem over.

Den tomme silo kan eventuelt behandles med en pyrethrinholdig spray, inden mandehullet igen skrues til.

Til toppen

TOFARVET FRØMØL

Det tofarvede frømøl (Plodia interpunctella).

froemoel1Stammer vistnok oprindeligt fra Europa, men er nu udbredt over hele kloden. Det voksne møl er knap en centimeter langt. Forvingerne har en iøjnefaldende farve­teg­ning, idet deres forreste tredjedel er lysegrå, mens den øvrige del af dem er glinsende kobberrød. Larven er gulhvid med mørkebrunt hoved og er 12-13 mm lang, når den er fuldt udviklet.

 

 

Biologi og skade

Det tofarvede frømøl er især et alvorligt lagerskadedyr i de varmere dele af kloden. Det angriber fortrinsvis tørret frugt, nødder og mandler, men undertiden også korn og kornprodukter. Larverne kan desuden optræde som det, man populært kalder “orm” i chokolade.

froemoel2Efter parringen begynder hunmøllet at lægge æg, og hun kan i løbet af de følgende 14 dage lægge op mod 400 æg. Æggene anbringes normalt direkte på eller i fødevarerne. De kan dog også lægges ved sprækker i emballagen, og herfra trænger de nyklækkede  larver så ind i varen. Udviklingstiden fra æg til voksen afhænger af føden og af temperaturen. Under gunstige omstændigheder (ved 30°C) varer udviklingen kun 25 dage, så der kan komme mange generationer i løbet af et år. På lagre er der dog normalt kun 1-2 generationer om året, fordi udviklingstiden i uopvarmede rum forlænges væsentligt. Larvernes vækst vil i den kolde tid standse helt.

Under væksten skifter larverne hud 4-7 gange. Når de er fuldvoksne vil de normalt forlade det, de har levet i, og opsøge beskyttede steder, hvor de kan forpuppe sig. De forpupningsmodne larver kravler ofte op ad væggene og eventuelt hen ad loftet. De gemmer sig i hulrum og sprækker ved loftslister og lignende steder, og det er her forpupningen sker. Puppen, som er ca. 7 mm lang, er helt indspundet i en ret tyk, hvid silkekokon. De voksne møl kommer normalt ud af pupperne efter et par ugers forløb. Det er ikke så tit man ser møllene, for de flyver mest i tusmørke, men de tiltrækkes som så mange andre insekter af lys.

Larverne gør skade på fødevarerved at gnave i dem og ved at tilsmudse dem med ekskrementer. Udover dette er det hvidlige spind, som de dækker fødevarerne med, også med til at forringe varens værdi.

Bekæmpelse i boliger

Dukker møllene op i en privat husholdning, viser det sig i de fleste tilfælde, at de stammer fra en pose mandler, nødder eller rosiner; men mel, gryn, fuglefrø, mysli og lignende er også oplagte muligheder. Er disse varer stærkt angrebet, vil det vel være rimeligt at kassere dem. Varer, der kun er lidt beskadiget, kan, hvis de tåler det, reddes ved en gennemvarmning i en time ved 55°C (f.eks. i en ovn) eller ved at blive anbragt i 1-2 døgn i en dybfryser ved ÷18°C.

froemoel4Efter grundig rengøring med støvsuger på de steder, hvor de angrebne madvarer har været opbevaret, kan man eventuelt sprøjte i revner og sprækker med et insektmiddel til bekæmpelse af krybende og kravlende insekter. Vær opmærksom på, at nogle insektmidler ikke må bruges på steder, hvor der opbevares eller forarbejdes fødevarer. På produktets etikette kan man læse, hvor insektmidlet må anvendes. Sprøjt også langs med lister i loftet, hvis der er mulighed for, at larver og møl kan gemme sig her. Da det er næsten umuligt at slå alle larver og pupper ihjel ved behandlingen, kan der i en længere periode blive ved med at dukke voksne møl op. Det er derfor vigtigt fremover at opbevare sine fødevarer i tætte beholdere eller plasticposer, der er lukket tæt til. På den måde forebygger man, at et nyt angreb kan udvikle sig. Bliver der ved med at dukke møl op, og findes der ikke larver i nogen af fødevarerne, kan det skyldes, at der i køkkenet er et skjult arnested (f.eks. i en sokkel under køkkenskabet), hvor gryn, frø eller lignende har samlet sig i tidens løb.

Forebyggelse

Indkøbte fødevarer kan opbevares i lukkede beholdere eller plasticposer, så undgår man, at et eventuelt angreb af tofarvet frømøl spreder sig. Ting, der ikke bruges så ofte i madlavningen, bør jævnligt undersøges, så man hurtigt opdager, hvis der er larver i. Har man mistanke om, at der kan være skadedyr i de nyindkøbte madvarer, kan de placeres i fryseren 1-2 døgn ved ÷18oC.

Bekæmpelse i varelagre og virksomheder

Det tofarvede frømøl kan forårsage alvorlige problemer hos grossister og detailhandlere, der opbevarer større varepartier. For at undgå at et angreb udvikler sig, er det vigtigt, at antallet af skadedyr overvåges. Dette foretages mest hensigtsmæssigt med feromonfælder. I den kritiske periode (juli-september) er det nødvendigt at tilse fælderne en gang ugentligt.

froemoel5På denne måde kan en begyndende opformering hurtigt konstateres, og det angrebne parti kan findes og behandles. Lagerstyring er væsentlig; varepartier, der får lov at stå uovervåget i et hjørne i måneder, viser sig ofte at være den egentlige årsag til problemernes opståen.

En bekæmpelse på en virksomhed kan foretages ved en overfladebehandling på relevante steder med et langtidsvirkende sprøjtemiddel. Disse sprøjtemidler må imidlertid  kun anvendes på steder, hvor de ikke  kommer i kontakt med levnedsmidler. De voksne møl kan bekæmpes med en insektspray beregnet til brug mod flyvende insekter.

Angreb i visse råvarer vil kunne stoppes effektivt ved at behandle partiet med malathion. Af ugiftige behandlingsformer kan der benyttes kulde eller varme. Behandlingstider og temperaturer vil afhænge af partiernes størrelse. Som forebyggende behandling kan det udnyttes, at tofarvet frømøl er en varmekrævende art. Ved temperaturer på 10oC vil alle æg være døde efter 14 dage. De larver, der måtte være til stede i partierne, dør dog ikke af denne behandling, men indstiller deres vækst. Hvis temperaturen øges på et senere tidspunkt, vil møllarverne fortsætte deres udvikling.

Til toppen

 

 

Nyheder

Se aktuelle nyheder på

facebook Besøg vores facebook forum.

BT
&
Sjællandske Nyheder

 

© Copyright CT SkadedyrsService